Sundhed

At være sund er ikke blot at være fri for sygdom. Sund livsstil handler om at skabe balance i dit liv med hensyn til din kost, din måde at bruge kroppen på – og det du oplever. Du bør nemlig også holde din 'hjernemuskel' sund og frisk ved at give den spændende og sjove udfordringer.

De allerfleste af os har en klar fornemmelse af, hvad der er sundt – og hvad der ikke er. En god leveregel er at holde sig til det sunde 80 procent af tiden – og så tillade noget fest og ballade de sidste 20 procent. På den måde kan du leve godt og længe, uden at det bliver alt for kedeligt.

Få støtte til at komme i gang
Har du svært ved selv at komme i gang? Og har du brug for vejledning og støtte til at lægge din livsstil om til en sundere udgave? Så står FysioDanmarks fysioterapeuter klar til at hjælpe og vejlede dig.

Du kan få gode råd om motion og sund livsstil. De kan teste dig. De kan rådgive dig om arbejdsstillinger og arbejdsmiljø. Og de kan ikke mindst holde dig til ilden, så du virkelig får indarbejdet nogle nye, gode vaner, som du kan få glæde af resten af livet.

Seriøs vejledning uden hokus pokus
Den vejledning, du får hos din fysioterapeut, er baseret på videnskabelige fakta om kroppens funktioner. Du kommer derfor i form på en måde, så kroppen kan følge med, og du ikke risikerer at få en overbelastningsskade. På samme måde får du vejledning i at tabe dig i et fornuftigt tempo, samtidig med at du tillægger dig nye, sunde kostvaner, så du kan holde vægttabet.

Gør noget for dig selv, og kom i gang med at leve et sundere liv. Din fysioterapeut støtter dig gerne – og er kun en opringning væk ...