Styrketræning for løbere
Holdet henvender sig til dig der er løber uanset om det er nybegynder, motionist eller rutineret ultraløber.
Vi laver funktionel træning, dvs. træning som kan omsættes til at forbedre dit løb og mindske risikoen for skader. Der arbejdes med at styrke de rigtige muskler omkring mave/ryg hofter og knæ og bedre bevægelighed og balance. Mange glemmer at holde fokus på overkroppen. Dette kan bl.a give rygproblemer, dårlig vejrtrækning og uhensigsmæssig løbeøkonomi. Vi sørger derfor for at du kommer hele vejen rundt, så du får bedre mulighed for at nyde og optimere dit løb, samt arbejde eventuelle skader væk.
Pris: 1000,- kr for 10 gange. Træning 1 gang om ugen.
Herudover har du i perioden hvor du er tilmeldt holdet fri adgang til træningscenteret.
Der er mulighed for tilskud fra sygeforsikringen “Danmark” hvis du har smerter eller nedsat funktion.
Træning varetages af idrætsfysioterapeut, triathlet og ultraløber Jacob Nordholt Hansen.